Portrætter & billedkunst
Portraits & Art
by Peter Bøgelund
NYHEDER og UDSTILLINGER
UDSTILLING PÅ BEGHUSET I DRAGØR
Efter en lille pause med en anden kunstudstilling, er jeg igen tilbage med en opdateret portrætudstilling i Beghusets lokaler i den gamle by i Dragør.
Der er både tegninger, monokrome (ensfarvede) og fuldt farvede portrætter i store og små størrelser.
Billederne hænger ved indgangen samt på 1. sal og kan ses i restaurantens åbningstid.
Endnu en gang tak til Linea og Lars for, at jeg må låne de fine lokaler til min udstilling.
UDSTILLING I VORBASSE FRITIDSCENTER
Jeg er født og opvokset i nærheden af Vorbasse og har fået lov til at udstille mine portrætter i Vorbasse Fritidscenter. Billederne er nu hængt op og kan ses til medio juli 2024. Udstillingen er placeret i centrets indgangsområde, så den kan ses i hallens åbningstider.
Der er et bredt udvalg på over 40 malerier og tegninger i både store og små formater. Bl.a. her jeg malet og midlertidig lånt et portræt af Folketingets fhv. formand, Henrik Dam Kristensen, som jo også stammer fra Vorbasse.
DONATION TIL BEVAR UKRAINE
Jeg holdt den 26. januar et foredrag hos BEVAR UKRAINE om portrætmaling og min støtte til den humanitære indsats i Ukraine. I den forbindelse præsenterede jeg mit portræt af den øverstbefalende general, Valerii Zaluzhnyi, som er en af Ukraines mest populære personer. Jeg donerede maleriet sammen med en stak plakater, som kan erhverves ved donation af 100kr. til BEVAR UKRAINE (https://www.bevarukraine.dk/da/hjem/). Man kan også købe plakater af Zelenskyj via donation til humanitær hjælp.
Tak til Andrii Kuzmyn og BEVAR UKRAINE for invitationen til at holde foredrag.
Statsminister, Mette Frederiksen, var på besøg den 24. feb. 2024 for at markere den triste to-årsdag for Ruslands angreb på Ukraine. I baggrunden ses mit portræt af Zelenskyj, som jeg donerede sammen med andre billeder samt plakater.
STØT UKRAINE
Tegningerne af en lang række danske koryfæer er udført på 20x20cm lærreder og monteret i en sort svæveramme.
Pengene kan fx gå ubeskåret til Dansk Flygtningehjælps arbejde i Ukraine.
Vi kan overføre pengene sammen, når du henter billedet, så du er sikker på, at de går til det rette formål. Eller du kan blot fremvise dokumentation for din donation.
PORTRÆTUDSTILLING OG
NON-PROFIT FUNDRAISING TIL UKRAINE
I efterårsferien - 14.-22. oktober 2023 - inviterede jeg til en portrætudstilling med over 100 af mine portrætter i den gamle værftshal på havnen i Dragør.
I år var udstillingen dedikeret 100% til støtte for det humanitære arbejde i Ukraine. Alle de udstillede portrætter kunne således erhverves ved, at man donerede et beløb, som gik ubeskåret til Ukraine.
Den ukrainske ambassadør, Vydoinyk Mykhailo støttede op omkring min udstilling og indsamling, og han takkede for den hjælp, den genererede.
Jeg donerede også et Zelenskyj-portræt - sammen med ekstra plakater fra udstillingen - til den humanitære organisation BEVAR UKRAINE, som blev overdraget til medstifter Andrii Kuzmyn.
Der var 1250 besøgende i løbet af efterårsferien - og der blev givet mange fine donationer.
Det totale indsamlingsbeløb endte på 30.000kr., som var fordelt på fire humanitære organisationer.
Tak til alle, som støttede op om min indsamling til Ukraine.
OFFICIELLE BORGMESTER-PORTRÆTTER
Jeg præsenterede den 19. juni 2023 to officielle borgmesterportrætter, som jeg har malet for Trelleborg kommune i Sverige. Til stede var næsten 100 byrådsmedlemmer og relaterede.
Kommunen har en mangeårig tradition for at få malet officielle portrætter til ophængning på rådhuset af to folkevalgte “borgmestre” med titlerne “kommunfullmäktiges ordförande” og “kommunstyrelsens ordförande”. De seneste to var hhv. Håkan Sjöberg og Mikael Rubin.
Det er godt at opleve samarbejde og kulturel udveksling på tværs af sundet.
MONOKROME PORTRÆTTER
Monokrome malerier er ensfarvede malerier i fx brune, blå eller sorte/grå nuancer. De minder om gammeldags fotografier og giver et mere nuanceret udtryk end en stregtegning, men samtidig et mere afdæmpet udtryk end et fuldt farvet maleri.
MALERIER
Selvportræt - akryl på lærred 50x70cm
Spar og hjerter knægt tolkes ofte som to forskellige personligheder. Spar knægt er den mere kolde og kyniske, mens hjerter knægt er mere sympatisk og varm.
Jeg prøver på at være hjerter knægt.
Frederik Cilius & Rasmus Bruun
Akryl på lærred - 40x50 cm
Tour de France-triumfen
Akryl på lærred - 60x80 cm
Erik Clausen
Akryl på lærred
30x40 cm
Victor Borge
Akryl på lærred - 60x80 cm
Klik her eller på billedet
for at se en video med tilblivelsen af portrættet
TEGNINGER
Stregtegninger giver et mere let udtryk end et maleri. Jeg laver alle mine stregtegninger med blyant på lærred, hvilket er et mere “uperfekt” underlag end fx papir.
Men alle mine malerier starter som en tegning på lærred, så jeg opnår fleksibiliet i forhold til, om portrættet “bare” skal være en tegning, eller om det skal være et monokromt eller fuldt malet portræt.
Et malet portræt kan derfor altid suppleres med et print af den grundlæggende stregtegning.
VIDEOER
Klik på billederne for at se lidt forskellige videoer fra inspirerende maleromgivelser.
GLADE MODTAGERE
Den største fornøjelse ved at male portrætter er naturligvis at overdrage billedet til en glad modtager. Fx...
Titel: UDSYN / INDBLIK
Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup har brug for både udsyn og indblik til at håndtere lokale og globale udfordringer som fx skole, sundhed, ældrepleje, pandemi, flygtninge, energiforsyning m.m.
49x53 cm akryl på MDF-plade monteret i et vindue fra den gamle by i Dragør, for at understrege det lokale islæt.
Frederiksberg Boldklub
FB’s Food, House- & Event Manager, Christian Kjærgaard, modtager portræt af Preben Elkjær, som startede karrieren i FB
Afskedsgave
Den afgående præst i Hejnsvig, Jørgen Johansen, fik en samling stregtegninger som gave bestilt af menighedsrådet
PORTRÆTLIGHED
KLIK PÅ BILLEDET ELLER LINKET FOR AT SE EN VIDEO MED LIGHEDEN MELLEM FOTOOPLÆGGET OG DET MALEDE PORTRÆT
Smag og behag er vidt forskellig, når det kommer til portrætlighed og "kunstnerisk frihed".
Jeg foretrækker selv en stor lighed mellem et fotooplæg og maleriet. Man må dog gerne stadig kunne se en forskel - fx. i relation til farver, stemning og ansigtsudtryk.
Portrætter & billedkunst - Portraits & Art - by Peter Bøgelund
Bymandsgade 34 - 2791 Dragør
Tel.: +45 30 45 15 90